Find din nærmeste skakklub, mærk stemningen i en rigtig skakturnering og find nye kammerater

RSS Dansk Skak Union / Nyheder
  • Senior VM for hold 2025
    Senior VM for hold 2025 spilles i Prag fra den 17. februar til 26. februar 2025. Turneringen er særdeles stærkt besat og har hele 54 hold med i både 50+ og 65+ klassen. Danmark er repræsenteret med et hold i 50+ klassen og to hold i 65+ klassen. 50+ klassen:Danmark – seedet som nummer 15GM Jacob […]
  • BMS – Skanderborg 4 – 4
    Da Skanderborg havde fire spillere med til det individuelle EM i november 2024, blev kampen BMS – Skanderborg udsat til den 16. februar 2025. Den kamp er i dag blevet spillet på Hedegårdsskolen i Ballerup, hvor BMS spiller mens deres normale spillested er under renovering. For tre af kampens spillere, IM Filip Boe Olsen, IM […]
  • Delt turneringssejr til Filip Boe i Palle Skov Memorial
    IM Filip Boe Olsen fra Skanderborg Skakklub vandt Palle Skov Memorial i Hillerød på deling med GM Szymon Gumularz fra Polen. Desværre havde Filip dårligere korrektion, og måtte nøjes med andenpladsen i turneringen. I første runde tabte Filip det indbyrdes opgør, men kom stærkt igen med 6½ point i de sidste 8 partier. IM Martin […]

Medlem af det officielle internationale skakforbund FIDE

Dansk Skak Union blev stiftet i 1903. Fra en beskeden start omfattende nogle få jyske skak klubber er Unionen i dag en landsomfattende organisation med 142 klubber fordelt i alle større danske byer.

På nationalt plan har Dansk Skak Union samarbejde med følgende forbund:

Dansk Skoleskak (DSS) der er en selvstændig organisation, som arbejder med skak som pædagogisk virkemiddel ud fra en overbevisning om, at skoleskak gør en forskel for børn og unge intellektuelt og socialt.

Danmarks Tankesports-Forbund (DTF) er en sammenslutning af forbund, der udøver organiseret tankesport under konkurrencemæssige vilkår. Forbundet består af Danmarks Bridgeforbund, Dansk Skak Union, Dansk Backgammon Forbund, Dansk L’Hombre Union, Dansk Othello Forbund, Dansk Go Forbund og Mahjong Danmark.

DSU deltager i det internationale samarbejde gennem følgende forbund:

Verdensskakforbundet, Fédération Internationale des Échecs (FIDE), stiftet 20. juli 1924 i Paris. FIDE afholder hvert andet år internationale holdturneringer (Olympiader), hvor de tilsluttede nationer kan sende sine stærkeste spillere. Verdensmesterskabet i skak for herrer og damer afholdes efter regler vedtaget af FIDE. FIDE fastsætter reglerne for skakspillet og administrerer det internationale ratingsystem.

Verdenskorrespondanceskakforbundet, International Correspondance Chess Federation (ICCF), er en sammenslutning af landenes skakforbund med det formål at udvikle korrespondanceskakspillet ved at arrangere holdkampe mellem forbundene og individuelle kampe, herunder kampe om verdensmesterskabet i skak pr. korrespondance.

Den Europæiske Skak Union (ECU) der er en sammenslutning af de europæiske skakforbund, og bl.a. står for afviklingen af de europæiske mesterskaber.

Nordisk Skakforbund er en sammenslutning af de danske, finske, islandske, norske, svenske og færøske skakforbund til fremme af skaksamarbejdet i Norden. Forbundet arrangerer hvert tredje år en enkeltmandsturnering, Nordisk Turnering, hvor ethvert medlem af de nævnte forbund kan deltage, og hvor der bl.a. kæmpes om Nordensmesterskabet.