Find din nærmeste skakklub, mærk stemningen i en rigtig skakturnering og find nye kammerater
Dansk Skak Union / Nyheder
- Dansk Skoleskak opretter Skakkens HusDansk Skoleskak har i dag offentliggjort en stor nyhed. Engang i løbet af 2024 åbner Dansk Skoleskak Skakkens Hus i København. Adressen bliver Sølvgade 15, og hjernens motionscenter, som Dansk Skoleskak kalder det, vil blive på hele 750 m2. Men allerede den 27. september kl. 14:00 åbner Skakkens Hus, hvor alle interessanter har mulighed for […]
- Nicolai Kistrup delt vinder i GöteborgFM Nicolai Kistrup delte førstepladsen med fire andre spillere i den åbne turnering Kvibergspelen i Göteborg, der sluttede søndag. Efter korrektion blev det til en delt andenplads med GM Vitalii Sivuk efter IM Jung Min Seo, der løb med førstepræmien.. Turneringsformen var den kendte svenske model med fire hurtigskakpartier fredag aften efterfulgt af fire partier […]
- Kvibergspelen 2023En større delegation af danskere er med i Kvibergspelen 2023 i Gøteborg denne weekend. Bl.a. GM Sune Berg Hansen, FM Jens Albert Ramsdal, FM Nicolai Kistrup og FM Mikkel Manosri Jacobsen er at finde på startlisten. Turneringen er meget international med deltagere fra Sverige, Danmark, Norge, Ukraine, Spanien, Italien, Mongoliet og Letland. I skrivende stund […]

Medlem af det officielle internationale skakforbund FIDE
Dansk Skak Union blev stiftet i 1903. Fra en beskeden start omfattende nogle få jyske skak klubber er Unionen i dag en landsomfattende organisation med 142 klubber fordelt i alle større danske byer.
På nationalt plan har Dansk Skak Union samarbejde med følgende forbund:
Dansk Skoleskak (DSS) der er en selvstændig organisation, som arbejder med skak som pædagogisk virkemiddel ud fra en overbevisning om, at skoleskak gør en forskel for børn og unge intellektuelt og socialt.
Danmarks Tankesports-Forbund (DTF) er en sammenslutning af forbund, der udøver organiseret tankesport under konkurrencemæssige vilkår. Forbundet består af Danmarks Bridgeforbund, Dansk Skak Union, Dansk Backgammon Forbund, Dansk L’Hombre Union, Dansk Othello Forbund, Dansk Go Forbund og Mahjong Danmark.
DSU deltager i det internationale samarbejde gennem følgende forbund:
Verdensskakforbundet, Fédération Internationale des Échecs (FIDE), stiftet 20. juli 1924 i Paris. FIDE afholder hvert andet år internationale holdturneringer (Olympiader), hvor de tilsluttede nationer kan sende sine stærkeste spillere. Verdensmesterskabet i skak for herrer og damer afholdes efter regler vedtaget af FIDE. FIDE fastsætter reglerne for skakspillet og administrerer det internationale ratingsystem.
Verdenskorrespondanceskakforbundet, International Correspondance Chess Federation (ICCF), er en sammenslutning af landenes skakforbund med det formål at udvikle korrespondanceskakspillet ved at arrangere holdkampe mellem forbundene og individuelle kampe, herunder kampe om verdensmesterskabet i skak pr. korrespondance.
Den Europæiske Skak Union (ECU) der er en sammenslutning af de europæiske skakforbund, og bl.a. står for afviklingen af de europæiske mesterskaber.
Nordisk Skakforbund er en sammenslutning af de danske, finske, islandske, norske, svenske og færøske skakforbund til fremme af skaksamarbejdet i Norden. Forbundet arrangerer hvert tredje år en enkeltmandsturnering, Nordisk Turnering, hvor ethvert medlem af de nævnte forbund kan deltage, og hvor der bl.a. kæmpes om Nordensmesterskabet.