Find din nærmeste skakklub, mærk stemningen i en rigtig skakturnering og find nye kammerater
Dansk Skak Union / Nyheder
- Live fra Holbæk LøvspringHolbæk Løvspring måtte udvidde det maksimale antal deltagere fra 80 til 90 spillere på grund af den store søgning til turneringen. De mange deltagere kommer udover Danmark fra især Sverige, men der er også deltagere fra Norge, Ukraine, Indien, Tyskland og USA IM Andreas Skytte Hagen (2319) er favorit i den øverste gruppe foran svenske […]
- Skak til FodboldfestenDansk Skak Unions eventskoordinator Trine Treppendahl skriver til skak.dk: Casual Skak er igen med til Fodboldfesten! Når fodbold-VM ruller over skærmene, gentager vi succesen og samarbejder endnu en gang med Fodboldfesten, som sammen med TV 2 inviterer til folkefest og VM-kampe på storskærm på Islands Brygge. Der er gratis adgang og plads til hele 6.000 […]
- Senior EM slutGM Zurab Sturua fra Georgien levede helt op til favoritværdigheden i 65 + klassen og vandt med 7 point af 9 mulige foran Eric Boulard fra Frankrig og IM Gerard Welling fra Holland et halvt point efter. I 50+ klassen betød at nederlag i sidste runde, at GM Henrik Danielsen ikke kom helt til tops. […]
Medlem af det officielle internationale skakforbund FIDE
Dansk Skak Union blev stiftet i 1903. Fra en beskeden start omfattende nogle få jyske skak klubber er Unionen i dag en landsomfattende organisation med 142 klubber fordelt i alle større danske byer.
På nationalt plan har Dansk Skak Union samarbejde med følgende forbund:
Dansk Skoleskak (DSS) der er en selvstændig organisation, som arbejder med skak som pædagogisk virkemiddel ud fra en overbevisning om, at skoleskak gør en forskel for børn og unge intellektuelt og socialt.
Danmarks Tankesports-Forbund (DTF) er en sammenslutning af forbund, der udøver organiseret tankesport under konkurrencemæssige vilkår. Forbundet består af Danmarks Bridgeforbund, Dansk Skak Union, Dansk Backgammon Forbund, Dansk L’Hombre Union, Dansk Othello Forbund, Dansk Go Forbund og Mahjong Danmark.
DSU deltager i det internationale samarbejde gennem følgende forbund:
Verdensskakforbundet, Fédération Internationale des Échecs (FIDE), stiftet 20. juli 1924 i Paris. FIDE afholder hvert andet år internationale holdturneringer (Olympiader), hvor de tilsluttede nationer kan sende sine stærkeste spillere. Verdensmesterskabet i skak for herrer og damer afholdes efter regler vedtaget af FIDE. FIDE fastsætter reglerne for skakspillet og administrerer det internationale ratingsystem.
Verdenskorrespondanceskakforbundet, International Correspondance Chess Federation (ICCF), er en sammenslutning af landenes skakforbund med det formål at udvikle korrespondanceskakspillet ved at arrangere holdkampe mellem forbundene og individuelle kampe, herunder kampe om verdensmesterskabet i skak pr. korrespondance.
Den Europæiske Skak Union (ECU) der er en sammenslutning af de europæiske skakforbund, og bl.a. står for afviklingen af de europæiske mesterskaber.
Nordisk Skakforbund er en sammenslutning af de danske, finske, islandske, norske, svenske og færøske skakforbund til fremme af skaksamarbejdet i Norden. Forbundet arrangerer hvert tredje år en enkeltmandsturnering, Nordisk Turnering, hvor ethvert medlem af de nævnte forbund kan deltage, og hvor der bl.a. kæmpes om Nordensmesterskabet.
