Forside Skakbladet

SKAKBLADET

Dansk Skak Unions trykte medlemsblad.

4 numre årligt.

Redaktion|Abonnement

Annoncer|Indbydelser
Arkiv

 

divisionsturneringen

Danbase partiarkiv

 

bent-larsen

Ungdomsskakken FB

Fra delegeretmødet 2015

fu 2015

Dansk Skak Unions nye formand, Poul Jacobsen, er parat til at udvikle og ændre - men tiltræder også formandsposten med den indstilling at DSU har mange gode aktiviteter, som vi skal fastholde.

De fem mænd på billedet er DSU's daglige ledelse, forretningsudvalget. Tom Petri Petersen, Aage Olsen, Peter Svendsen og siddende den nye formand Poul Jacobsen og kasserer René Baarup-Christensen.

Flere udtalelser fra formanden på delegeretmødet senere i denne artikel.

(NB: Det skal understreges, at nedenstående sammenfatning ikke er det egentlige referat fra påskens delegeretmøde, men en kortere udgave til skak.dk.). Referat i sin fulde ordlyd finder du her. : Referat delegeretmøde 2015
 
 
Roligt delegeretmøde 2015

 

Dansk Skak Unions delegeretmøde på Hotel Svendborg Påskedag, søndag den 5.april 2015, betød, som de fleste nok allerede ved, at skakunionen fik ny formand.

 

Det foregik på mødet ganske stille og roligt ved at Lars-Henrik Bech Hansen trak sig tilbage efter seks år på posten og 22 år i hovedbestyrelsen. Han blev afløst af Poul Jacobsen, der allerede var i FU og har erfaring med skakorganisatorisk arbejde i øvrigt fra bl.a. Fyns Hovedkreds.

 

Den nye formand er kun et år yngre end den afgående, så man kan næppe betegne ændringen i den organisatoriske top i dansk skak som et generationsoprør, men snarere et vagtskifte.
Det var allerede bebudet i Skakbladet og på skak.dk, at Lars-Henrik Bech Hansen ikke ønskede at fortsætte. Samtidig valgte også Tom Skovgaard at stoppe som tillidsvalgt i DSU efter seks år i den daglige ledelse, forretningsudvalget.(FU).

Nyvalgt til FU blev Tom Petri Petersen, formand for Nordre Skakklub i 6.hovedkreds og Peter Svendsen, juniorleder i Hillerød Skakklub i 8.HK.

Poul Jacobsen, Fyns hovedkreds, sad allerede i FU, men blev altså valgt til formand på delegeretmødet. Det skete uden modkandidater og i øvrigt også stort set uden nogen debat.

Aage Olsen, 6.hovedkreds, og unionens kasserer, René Baarup-Christensen, (nu Sydjysk Hovedkreds!) var ikke på valg.

Lars-Henrik Bech Hansen træder ikke helt tilbage fra organisatorisk skakarbejde: Dels er han stadig sammen med Københavns Skak Union med i spidsen for arrangementet Politiken Cup i Helsingør, dels blev han under OL i Tromsø valgt som formand for de nordiske landes zone for en periode på fire år. Det giver også en plads i FIDE, hvor han gerne vil arbejde i regelkomiteen - FIDE Rules Committee.

DMs afgørende parti sluttede under delegeretmødet

Set fra et nyhedsmæssigt synspunkt er det altid en speciel oplevelse at sidde til delegeretmøde og lytte til resultater fra det forgangne år nøjagtig samtidig med, at DM afgøres. Især her i 2015 kriblede det i mange for at følge det afgørende opgør i sidste runde i LH-klassen mellem Curt Hansen og Sune Berg Hansen - et parti som man på forhånd ikke kunne vide ville få karakter af en egentlig finale.

Men sådan blev det - partiet endte remis efter en spændende kamp, og Sune Berg Hansen blev DM. Kassereren udviste nyhedssans ved diskret at følge med under mødet og række en seddel videre. Den endte hos den afgående formand, som kunne bekendtgøre resultatet.

På delegeretmødet nævntes en række resultater fra 2014, blandt andet, at da vandt Allan Stig Rasmussen DM, afviklet i Rebild, og Skanderborg vandt hold-DM med 3 points forspring til sidste års vinder, Brønshøj. Jetsmark vandt bronze.

En række øvrige resultater kan, sammen med navne på modtagere af hæderstegn og priser, samt de skakvenner som døde i årets løb, læses i det fuldstændige referat, som naturligvis vil blive lagt ud på skak.dk. Her skal blot nævnes, at landsholdet i åben række ved OL samlet klarede sig lidt dårligere end seedningen, kvinderne til gengæld lidt bedre.


Jakob Vang Glud stod for den bedste danske individuelle præstation ved OL i åben række med scoren 7½ af 9 og en rating-præstation på 2615. Glud blev i øvrigt også årets skakspiller 2014 og scorede den tredje og sidste nødvendige GM-norm og er nu udnævnt til stormester. Danmarks 13. GM gennem tiden.

Hæderstegn  1. Hovedkreds: Finn Bonnez, Nørrebro Skakklub 2. Hovedkreds Lars Åman Jensen 3. Hovedkreds: Jørn Moestrup, Læseforeningen 4. Hovedkreds: Gert Jöhnk 5. Hovedkreds: Bent Ebbesen, Fredericia Skakforening 6. Hovedkreds: Kjeld Outzen, Hadsten Skakklub 7. Hovedkreds: Allan Eriksen, Sæby 8. Hovedkreds: Kasper Wilken Damm, Furesø Skakklub 9. Hovedkreds: Jens C. Grud Sørensen, Thy Skakklub.

 

Initiativpræmier 1. Hovedkreds: Brønshøj Skakforening, 2. HK: Sydøstlollands Skakklub, 3. HK: Læseforeningen, 4. HK: Ribe Skakklub, 5. HK: Evans, Vejle, 6. Hovedkreds: Randers Skakklub,  7. hovedkreds: Aalborg Skakforening af 1889, 8. hovedkreds: Roskilde Skakklub.  9. Hovedkreds havde ikke indstillet nogen klub til initiativpræmie.

 

(Begrundelser for hæderstegn og initiativpræmier i det egentlige referat.)


 
Organisatorisk Der har i det sidste år været en lille nedgang i medlemstallet, fra 4423 i 1. kvartal 2014 til 4358 i 1. kvartal 2015, altså 65 personer. Medlemstallet var ellers steget et par kvartaler i træk, men faldet igen.
 
Alligevel har vi haft mange ting at glædes over i dansk skak i det forgangne år, sagde den afgående formand i sin beretning til delegeretmødet: 

-  Vi har haft et godt og synligt elitearbejde med 4 aktive landstrænere for hhv. eliten, kvindeskakken, ungdomsskakken og seniorskakken. Vi har haft det sædvanlige høje aktivitetsniveau med både lokale turneringer og et antal fine internationale turneringer i Danmark.
Vi har haft en sund økonomi, også Skaksalget, som har haft en stigende omsætning og har fået en rigtig meget lovende start på 2015. Unionens nye turneringssystem er udbygget og velfungerende med nu pænt over 100 klubber, som benytter systemet til koordinerede turneringer m.m. 

 
I øvrigt
FIDE’s nye regler trådte i kraft den 1.7.2014 og specielt reglen om mobiltelefoner gav som ventet anledning til en del seriøs og useriøs debat i den danske skakverden. FU reagerede inden reglen trådte i kraft ved at gå ud og fortælle, hvordan den skal administreres, og nu er situationen alle steder blevet håndterbar for turneringsarrangører og spillere.

Tak - og opfordring
Lars-Henrik Bech Hansen sluttede sin beretning med en tak til mange samarbejdspartnere i DSU gennem årene, men også med en opfordring til klubber og hovedkredse: - Hvis DSU bliver ved med at komme for sent til fremtiden, vil det blive ved at gå tilbage. Så jeg vil opfordre klubber og hovedkredse til at komme i arbejdstøjet. I kan og skal ikke bebrejde den centrale ledelse, hvis ikke de nødvendige ændringer sker, det er jer der skal gennemføre dem. Dirigenten satte herefter formandens beretning til debat, men da der ikke var nogen, der ønskede ordet, konstaterede dirigenten, at beretningen var godkendt.
 
Regnskab og valg
Regnskabet viste et underskud på 51.000 kr., hvilket er ca. 100.000 kr. bedre end budgettet. - Det skyldes som sædvanligt, at vi lægger et konservativt budget, sagde kasserer René Baarup-Christensen.
For 2015 er der lagt et budget, der giver et underskud på 71.500 kr. og her der blandt andet afsat et beløb på 150.000 kr. til et nyt holdturneringsmodul til unionens turneringssystem. Kontingent og ratingafgift forbliver uændret.
Efter en fredelig omgang hovedsagelig med genvalg, dog nyvalg som nævnt af to FU-medlemmer og ikke mindst ny formand, fik den nye formand. Poul Jacobsen ordet:
 
Nytænkning uden at ændre alt
Poul Jacobsen takkede for valget, og sagde blandt andet, at han vil benytte sig af det store erfaringsgrundlag, han har i et mangeårigt samarbejde med FU og HB til at prøve ændre lidt på måden vi gør tingene på, men vi skal ikke ændre alting. - Vi har masser af gode aktiviteter, som vi skal fastholde. Vores IT-systemer, som vi er ved at udvikle i øjeblikket.
 
Det fornemmer vi klart – som den tidligere formand også har sagt – er en succes. Den udvikling skal fortsættes og systemerne skal sikres, forstået på den måde at vi kommer at opleve dem som stabile og klar til at honorere de krav, som vi måtte stille til dem i fremtiden. - Andre vigtige institutioner som divisionsturneringen skal vi have respekt for og være parate til at udvikle på dem og eventuelt også ændre på dem, men med respekt for hvad der sker hvis vi laver noget om. Der er mange der vil have lavet noget om, men vi skal tænke os godt om.
René Baarup-Christensen overrakte et gavekort til Dansk Skaksalg til Tom Skovgaard og Lars-Henrik Bech Hansen som udtryk for det gode arbejde de har lavet begge to og tak for et godt samarbejde.

DM 2016 også i Svendborg
Der var ros til arrangørerne af årets DM fra den afgående formand og delegeretmødet kunne glæde sig over, at næste DM-arrangement er på plads. Det var "genvalg" til arrangørerne bag dette års DM og altså Svendborg igen i 2016.
Ved mødets slutning konstaterede dirigent Steen Juul Mortensen, at delegeretmøderne de sidste par år har været overordentlig lette at lede, måske næsten for lette.
Delegeretmødet sluttede med at deltagerne rejste sig og udråbte et leve for Dansk Skak Union.
 
For referatet: Aage Olsen, sekretær og Steen Juul Mortensen, dirigent. (Og den version du netop har læst, er altså ikke hele referatet men en journalistisk let bearbejdet version af redaktør Palle Skov.)

 

 
 

hotel svendborg

Kommende begivenheder
Afsluttede begivenheder

 dm logo_2017_skak_dk

 Odense Mesterskabet 2017

 Hurtigskak DM 2017 Seniorer

 DM I Hurtigskak

 Aarhus Festuge 2017

 politiken cup

Øvrigt

danskskaksalg2

 chess house

dsus 50aar_banner

Dansk SkakDommerforening

 reklamebanner-dsu

 skoleskak

www.skak.dk    -    Dansk Skak Union    -    Copyright © 2012. All Rights Reserved

Network Media Hjemmeside fra
Network Media