Forside Skakbladet

SKAKBLADET

Dansk Skak Unions trykte medlemsblad.

4 numre årligt.

Redaktion|Abonnement

Annoncer|Indbydelser
Arkiv

 

Aktuelle
ratinglister

klik her

divisionsturneringen

Danbase partiarkiv

 

bent-larsen

Ungdomsskakken FB

Senior EM for hold slut

Rusland vandt Senior EM for hold i 65+ klassen foran Sverige og Tyskland på de næste pladser.

 

Morten Fabrin skriver hjem til skak.dk om de afsluttende runder:

 

En hyggelig turnering præget af godt kammeratskab på gode hoteller i Mali Losinj i Kroatien er afsluttet for de ni danske deltagere.

 

I de tre sidste runder led SK 2012 et hæderligt nederlag på 1,5-2,5 mod stærke Schweiz, men fulgte op med en storsejr på 3,5-0,5 over et kroatisk hold. I sidste runde vovede medaljefavoritterne Sverige 1 at stille op uden deres topspiller, IM Renman, og det kunne være blevet dyrt for naboerne fra hinsidan. På bræt 1 viste Jens Kølbæk fordums styrke og besejrede Wahlbom. Poul Erik Nørgaard Olsen tabte til FM Bengt Hammar, men Arne Bjørn Jørgensen remiserede mod FM Malmdin. På 4. bræt glemte holdkaptajn Steen Juul Mortensen i tidnøden desværre at tage sin dronning ud af slag, og så vandt svenskerne 2,5-1,5.

 

Holdet Roskilde-Skive var kommet helt op på femtepladsen, og det hævnede sig med 2 x 0-4 mod Rusland og Sverige 1. Fælles var fornuftige stillinger efter 20 træk, hvorefter overmagten gjorde sig gældende. Dog havde Preben Løvgren en gevinstgivende fortsættelse med et af de vanskeligt sete lange baglæns løbertræk, og så kunne også IM Xhelnin ånde lettet op. Omsider fik det danske hold i sidste runde en medgørlig modstander fra de nedre regioner, og det blev til irsk stuvning med 4-0.

 

dk rusland
Roskilde-Skive sad over for Rusland i 7. runde. Fra bræt 4 til 1: Morten Fabrin over for GM Pushkov, Preben Løvgren Nielsen over for IM Zhelnin, Jørgen Løvgren Nielsen over for IM Khalekin og Claes Løfgren over for GM Sveshnikov. Foto: Finn Andersson


Roskilde-Skive var seedet som nr. 10, men blev nr, 8, mens SK 2012 som seedet 11 blev nr. 12. Rusland vandt foran Sverige 1 og Tyskland. På Roskilde-Skives hold blev andetbræt Jørgen Løvgren Nielsen en klar topscorer med 5,5/9 og en ratinggevinst på 29 til ny elo på 2081. Hos SK 2012 var der ratingtab til alle 5 spillere, men Jens Kølbæk på 1. bræt klarede sig bedst med 5/9.

 

I klassen 50+ uden dansk deltagelse vandt Rusland knebent på bedre korrektion end Kroatien med et hold fra Maribor i Slovenien som nr. 3.

 

Morten Fabrin


Link til resultater på chess-results for +50: HER

Link til resultater på chess-results for +65: HER

Officiel hjemmeside for turneringen: european2019chess-losinj.com/

Kommende begivenheder

esbjerg

 Hillerød Skakklub 110 år

Afsluttede begivenheder

 DM i Skak 2019

 Odense Mesterskabet 2019

 Ungdoms DM 2019

senior dm_hurtig_2019

 Odense Mesterskabet 2019

 politiken cup

 20banner

 horsens lang

 Hurtig DM Senior

 

Øvrigt

 chess house

dsus 50aar_banner

Dansk SkakDommerforening

 reklamebanner-dsu

 skoleskak

www.skak.dk    -    Dansk Skak Union    -    Copyright © 2012. All Rights Reserved

Network Media Hjemmeside fra
Network Media