Forside Skakbladet

SKAKBLADET

Dansk Skak Unions trykte medlemsblad.

4 numre årligt.

Redaktion|Abonnement

Annoncer|Indbydelser
Arkiv

 

Aktuelle
ratinglister

klik her

divisionsturneringen

Danbase partiarkiv

 

bent-larsen

Ungdomsskakken FB

GM Allan Stig Rasmussen i spidsen

4. runde blev endnu en runde med masser af kampskak i Landsholdsklassen. Tre partier fandt en vinder, men de to remispartier blev næsten spillet ud til at der ikke var flere brikker på brættet. Hvid har haft en god score i Landsholdsklassen indtil videre. I dagens runde vandt hvid 3-0, og det står samlet 10-4 til hvid.

 

GM Allan Stig Rasmussen vandt sit tredje parti i træk, hvilket bringer ham udelt i spidsen af Landsholdsklassen. Denne gang gik det ud over Danmarksmesteren IM Bjørn Møller Ochsner. Åbningen var den samme Panov Caro Kann via trækomstilling som i IM Igor Teplyi - Bjørn Møller Ochsner, men Allan valgte det mere kritiske Lb5 frem for Lg5, som førte til remis ved trækgentagelse. Lb5 sigter mod at give Bjørn en dårlig løber på c8. Begge spillere kendte stillingen helt op til træk 15, og havde stadig over 1 time og 30 minutter på klokken! Allan pressede Bjørn, men Bjørn forsvarede sig godt lige indtil at han kom til at røre Allans dronning på f6, som taber øjeblikkeligt. Havde han spillet Txe5, var der gode remischancer for Bjørn.

 

IM Jesper Søndergaard Thybo spillede med de hvide brikker et rigtig flot parti mod GM Sune Berg Hansen i Katalansk. Sune inviterede i åbningen til remis ved trækgentagelse, men Jesper valgte tredje gang at afvige. Det så hurtigt ret lovende ud for Jesper, da Sune havde problemer med springeren på d7 og den åbne c-linie. Planen med Sg5 og efterfølgende slag på e6 kunne ikke forhindres, og gav Jesper en gevinststilling. Han sluttede af med en lille taktisk finesse.

 

 

IM Jesper Søndergaard Thybo spillede et flot parti mod GM Sune Berg Hansen. Foto: Lars Henrik-Bech Hansen 

 

Dagens parti:

 

 

IM Jonas Buhl Bjerre er ekspert i Najdorf, hvilket IM Igor Teplyi måtte sande i dagens parti. Åbningen var identisk med Jonas mod GM Sune Berg Hansen fra 2. runde, men denne gang valgte Jonas Tc1 og h3 for at forhindre Sg4. Igor var ikke tilfreds med Sc5, da den i mange varianter vil blive jaget væk igen efter a3 efterfulgt af b4. Igor kom i alvorlig tidnød, hvor Jonas udnyttede af den sorte løber var blevet fejlplaceret på a3. Igor roste efter partiet Jonas for at have spillet et flot parti. 

 

Klubkammeraterne fra Køge, IM Mikkel Antonsen og Boris Chatalbashev delte efter hård kamp pointet. Boris kom til at stå godt efter åbningen, men blev fristet til at vinde en "forgiftet kvalitet", som gav Mikkel masser af modspil. De endte ud i et gunstigt slutspil for Mikkel med to bønder mere, som det lykkedes Boris at holde remis. 

 

Det så ikke ud til at IM Jakob Aabling-Thomsen fik fordel ud af åbningen mod FM Filip Boe Olsen i en form for Katalansk uden den hvide bonde på d4. Filip fortalte efter partiet, at han troede 14.-,c4 gav ham klar fordel. Partiet kom dog aldrig ud over remisgrænsen, selvom Jakob havde løberparret mod springerparret. Jakob pressede en smule, afslog remis, men remis blev det efter 55 træk.

 

Resultater i 4 runde: 

IM Mikkel Antonsen (2418) - GM Boris Chatalbashev (2521): ½ - ½
IM Jesper Søndergård Thybo (2514) - GM Sune Berg Hansen (2588): 1 - 0
GM Allan Stig Rasmussen (2540) - IM Bjørn Møller Ochsner (2499): 1 - 0
IM Jonas Buhl Bjerre (2483) - IM Igor Teplyi (2426): 1 - 0
IM Jakob Aabling-Thomsen (2329) - FM Filip Boe Olsen (2413): ½ - ½ 

 

Stillingen i Landsholdsklassen efter 4. runder:  

1. GM Allan Stig Rasmussen (2540) 3 point 

2. - 3. IM Bjørn Møller Ochsner (2499)  2½ point 

2. - 3. IM Jonas Buhl Bjerre (2483) 2½ point

4. - 7. GM Sune Berg Hansen (2588) 2 point 

4. - 7. IM Mikkel Antonsen (2418) 2 point 

4. - 7. GM Boris Chatalbashev (2521) 2 point 

4. - 7. IM Jesper Søndergård Thybo (2514) 2 point 

8. - 9. IM Igor Teplyi (2426) 1½ point

8. - 9. IM Jakob Aabling-Thomsen (2329) 1½ point

10. FM Filip Boe Olsen (2413) 1 point

 

Link til turneringstabellen for Landsholdsklassen: HER 

 

Runde 5 spilles onsdag kl. 14:00:

GM Sune Berg Hansen (2589) - IM Jakob Aabling-Thomsen (2329): 
GM Boris Chatalbashev (2521) - IM Jesper Søndergård Thybo (2514):
IM Igor Teplyi (2426) - IM Mikkel Antonsen (2421):
IM Bjørn Møller Ochsner (2503) IM Jonas Buhl Bjerre (2478):
FM Filip Boe Olsen (2408) - GM Allan Stig Rasmussen (2546): 

 

Landsholdsklassen kan også følges på Chess24: HER 

 

På DMs hjemmeside kan kommentatorerne IM Klaus Berg og FM Mads Boe følges live hver dag cirka 30 minutter efter rundestart. Link til streaming: https://www.twitch.tv/danskskakunion  

 

Kort Påske 1 med 54 deltagere fordelt i tre grupper, sluttede mandag med følgende gruppevindere:
 

 

Kort Påske 1 - gruppe 1: FM Nils Ragnar Grotnes, 4½ point - Aage Søndergaard Nielsen, 4 point - Mikael Ramkilde 3½ point - Gert Aagaard 3 point . Bedste spiller under 1855: Morten Kühn, 3 point og Mark Kirkebække, 2½ point. Foto: http://skak-dm.dk/

 

Kort Påske 1 - gruppe 2: Jeppe Hald Falkesgaard, 4 point - Mikkel Strandby Hansen, 3½ point - Henrik Egede Rasmussen, 3½ point - Henrik Holm, 3 point. Bedste spiller under 1620: Michael Leerberg Madsen, 3½ point og Anders Hansen, 3½ point. Foto: http://skak-dm.dk/

 

 

Kort Påske 1 - gruppe 3: Philip Uhre Knudsen, 4½ point - Christian Ringsmose, 4 point - Erik Elmer Rasmussen, 3½ point -  Jesper Høyerup Thygesen, 3½ point. Bedst under 1320: Pia Nielsen, 2½ point og Artem Reyzvih 2½ point. Foto: http://skak-dm.dk/

 

Kandidatklassen startede i dag tirsdag kl. 18:30, hvor IM Tobias Bent Christensen, FM Nicolai Kvist Brondt Pedersen, FM Hilmir Freyr Heimisson er blandt favoritterne. 

 

Link til hjemmesiden for DM i skak: http://skak-dm.dk/

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kommende begivenheder

 DM i Skak 2019

 DanPumps 2018

ccc2019

 Fredericia Chess 2019

nm2019

 politiken cup

Afsluttede begivenheder

 Hurtig DM Senior

 

 

 Hurtig DM Senior

 Odense Mesterskabet 2017

Øvrigt

danskskaksalg2

 chess house

dsus 50aar_banner

Dansk SkakDommerforening

 reklamebanner-dsu

 skoleskak

www.skak.dk    -    Dansk Skak Union    -    Copyright © 2012. All Rights Reserved

Network Media Hjemmeside fra
Network Media