Forside Skakbladet

SKAKBLADET

Dansk Skak Unions trykte medlemsblad.

4 numre årligt.

Redaktion|Abonnement

Annoncer|Indbydelser
Arkiv

 

Aktuelle
ratinglister

klik her

divisionsturneringen

Danbase partiarkiv

 

bent-larsen

Ungdomsskakken FB

Rapport fra U-VM i Grækenland

Holdkaptan og coach GM Lars Schandorff beretter fra Ungdoms VM i Grækenland, hvor IM Jonas Buhl Bjerre og FM Filip Boe Olsen repræsenterer de danske farver:

 

Filip kommer hastigt gående ned ad stien ved poolen hen mod hotellets bagindgang. Jeg står oppe på balkonen og spejder efter ham samtidig med, at jeg holder øje med, at de ikke fjerner buffeten inde i restauranten. Det er dobbeltrunde, og Filip har spillet et meget langt parti. Der er ikke lang tid tilbage til at spise og gøre sig klar til næste dyst. Hvordan gik det?, råber jeg lidt forsigtigt, da han får øje på mig. Remis, svarer han. Øv. Computeren sagde ellers, at han stod klart til gevinst i et slutspil mod sin kinesiske modstander. Så du, at vi begge fik dronninger, råber han. Nej det gjorde jeg godt nok ikke. Der er desværre 30 minutters delay på livetransmissionen. Hurtigt noget at spise og så op på værelserne og så afsted igen.


Ungdoms-VM i Halkidiki i Grækenland er et gigantisk stævne med 650 børn. Der er børn alle vegne. Og forældre. Og coaches. Den danske delegation er rimelig overskuelig. Der er Filip Boe i u16 og Jonas Bjerre i u14. Og så mig som coach. Det giver nogle fordele at være så få. For eksempel har vi store chancer for at få et bord i restauranten. Og vi kan holde det skaklige på et konstant højt niveau. Jonas mener sågar, at vi formentlig er den delegation med den højeste gennemsnitsrating. Han har sikkert ret.


Begge danske spillere er kommet helskindet igennem de første tre runder. Filip har flotte 2½ af 3 efter at have mødt god modstand. Han er med 2335 i rating blot seedet som nr. 35 i u16. Det siger lidt om, hvor stærk gruppen er. I tredje runde vandt han i ren opvisningsstil mod en græker med over 2400 i rating. Jonas afgav en remis allerede i første runde og igen i tredje og har 2 af 3. Han er ellers topseedet med sine imponerende 2438, men gruppen virker meget kompakt i toppen. Der er ambitiøse spillere fra hele verden med, og når de er så unge, er ratingtallene ikke altid særlig pålidelige. Jonas har vundet medalje tre år i træk ved ungdoms-EM, så potentialet til noget stort er der selvfølgelig.

 

 

Filip fejrer sejren i runde 3 med intet mindre end 3 stykker kage. Foto: Lars Schandorff


Der spilles i alt 11 runder. Alt kan ske, men turneringen begynder mere og mere at træde i karakter. De kommende partier bliver meget vigtige. Det gælder om at holde sig til i toppen.

 

Her Filip Boe Olsens flotte parti mod grækeren FM Anatole Vlachos på 2435 i rating:  

 

 

 

Resultater for de to danske spillere: HER

 

Live fra turneringen: U14 og U16

 

Hjemmesiden for Ungdoms VM: http://worldyouth2018.com/

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kommende begivenheder

 

ccc2019

 politiken cup

Afsluttede begivenheder

 DM i Skak 2018

 Hurtig DM Senior

 Odense Mesterskabet 2017

 20banner

 Aarhus Festuge 2017

 horsens lang

ch summer2018

Øvrigt

danskskaksalg2

 chess house

dsus 50aar_banner

Dansk SkakDommerforening

 reklamebanner-dsu

 skoleskak

www.skak.dk    -    Dansk Skak Union    -    Copyright © 2012. All Rights Reserved

Network Media Hjemmeside fra
Network Media