Forside Skakbladet

SKAKBLADET

Dansk Skak Unions trykte medlemsblad.

4 numre årligt.

Redaktion|Abonnement

Annoncer|Indbydelser
Arkiv

 

Aktuelle
ratinglister

klik her

divisionsturneringen

Danbase partiarkiv

 

bent-larsen

Ungdomsskakken FB

IM Mads Hansen Odensemester

Kristoffer Dyrgaard fra Frem Skakklub beretter om et endda meget fredeligt Odensemesterskab, hvor næsten halvdelen af partierne i Mester 1 og Mester 2 endte remis uden kamp, og hvor IM Hansen blev Odensemester på bedst korrektion:

 

Mens lørdagens beretning lovede spænding om resultaterne i de to IM-grupper, må søndagens beretning nok melde hus forbi desangående.


I mesterskabsgruppen (IM-gruppe 1) blev det kun til et enkelt afgjort parti i løbet af søndagen, da IM Mikkel Antonsen med sejren over FM Tobias Rostgaard sikrede, at alle spillere i gruppen forlod Odense med præcist én gevinst i bagagen. Flere gevinster blev det ikke til i IM-gruppe 1, da eftermiddagens runde så tre hurtige remiser. Dermed sikrede de to tidligere vindere Igor og Jens Ove sig deres dele af præmiepengene sammen med IM Mads Hansen. Mads, som ikke tidligere har vundet pokalen, vandt titlen som Odensemester 2018 på korrektion, hvormed vi får endnu et talentfuldt navn på den gamle vandrepokal fra 1959.

 

 

Fra venstre: IM Igor Teplyi, Odensemester IM Mads Hansen og IM Jens Ove Fries Nielsen. Foto: Kristoffer Dyrgaard 

 

IM-gruppe 2 blev et one man-show, da IM Thorbjørn Bromann fortsatte sin store spillelyst og efter knap 5 timers spilletid sikrede sin trejde gevinst i søndagens formiddagsrunde. Den forfølgende Peter Grove kunne ikke holde Thorbjørns pointtempo og en indbyrdes remis mellem de to parter søndag eftermiddag sikrede dermed Thorbjørn en sikker gruppesejr og en hurtig retur tilbage til familien. Peter Grove måtte vente hele spilletiden ud inden det blev klart at andenpræmien i IM-gruppe 2 måtte deles med Rune Andersen efter sidstnævntes gevinst mod Hilmir.

 

 

IM Thorbjørn Bromann - sikker vinder af IM-gruppe 2. Foto: Kristoffer Dyrgaard

 

Mester 1 fandt en lokal vinder i juniorspilleren Alexander le Besq, der sluttede et halvt point foran midterfeltet bestående af Claus Rossen, John Rendboe, Peter Thorsbro og Rasmus Østergaard.

 

 

Fra venstre: Claus Rossen, Alexander Le Besq, Peter Thorsbro og Rasmus Østergaard. Foto: Kristoffer Dyrgaard 

 

Mester 2 blev ligeledes vundet af ungdommen, da Thomas Thybo og Tobias Ilsøe delte hæderen med 3,5 point hver.

 

 

Fra venstre: Tobias Ilsøe og Thomas Søndergaard Thybo. Foto: Kristoffer Dyrgaard 

 

Mens ungdommen tog sig af de ovenstående mestergrupper tog gruppens eneste kvinde, WFM Thomine Stolberg-Rohr, sig af Mester 3 foran Lars Munk Jensen og Kai Munk.

 

 

Fra venstre: Kai Munk, WFM Thomine Stolberg-Rohr og Lars Munk Jensen. Foto: Kristoffer Dyrgaard

 

Mester 4 så en tredeling af førstepladsen, da det lykkedes Bob Andersen, Håkan Hansson og Tommy Knoth at samle 3 point.

 

 

Fra venstre: Håkan Hansson, Tommy Knoth og Bob Andersen. Foto: Kristoffer Dyrgaard 

 

Basis 1 blev afgjort på overskridelse på tid ved udførslen af træk 40. Dermed tog den vindende part, Jan Kuntz, sig af førstepladsen med 4 point, mens Thomas Nielsen tog andenpladsen.

 

Fra venstre: Thomas Nielsen og Jan Kuntz. Foto: Kristoffer Dyrgaard

 

Erik Olsgaard fra Præstø var sikker hele vejen igennem og tog med 4 point en fortjent sejr i Basis 2 foran Christian Matico Jepsen og Jacob Arnbjerg.

 

Fra venstre: Erik Olsgaard og Christian Matico Jepsen. Foto: Kristoffer Dyrgaard

 

I Basis 3 blev de unge talenter henvist til sekundære placeringer, da det lykkedes Michael Volstrup Nielsen at stryge til tops foran mindst ligeså rutinerede Ib Lynæs Hansen.

 

Fra venstre: Michael Volstrup Nielsen og Ib Lynas Hansen. Foto: Kristoffer Dyrgaard

 

Trods et afsluttende nederlag havde Tobias Lindgaard med et stakit i de første runder allerede sikret sig en fortjent sejr i Basis 4. Dermed måtte Tobias' overmand, Mark Kirkebække, trods sejren over Tobias nøjes med andenpladsen.

 

Fra venstre: Tobias Lindgaard og Mark Kirkebække. Foto: Kristoffer Dyrgaard 

 

Erfaringen og ungdommen fandt en fin fælles løsning i Basis 5, da gruppens ældste deltager, Ole Sørensen, vandt sammen med gruppens benjamin, Jonathan Roed Jacobsen. Begge gik ubesejrede igennem med 3,5 point.

 

Fra venstre Jonathan Roed Jacobsen og Ole Sørensen. Foto: Kristoffer Dyrgaard

 

I Basis 6 fandt endnu en lokal juniorspiller vejen til podiet, da Markus Maagaard scorede hele 4,5 point. Steen Jacobsen, der blev besejret i gruppefinalen søndag formiddag, tog sig af andenpladsen.

 

Gruppevinder i Basis 6 - Markus Maagaard. Foto: Kristoffer Dyrgaard

 

Endnu to ungdomsspillere skulle afgøre sagerne i Basis 7 ved deres indbyrdes opgør i sidste runde. Her tog Casper Folkmann det længste strå og henviste John Christopher Christensen til andenpladsen.

 

Fra venstre: John Christopher Christensen og Casper Folkman. Foto: Kristoffer Dyrgaard

 

Erfaringen sejrede i Basis 8, da Henning Rasmussen tog en yderst imponerende gruppesejr med hele 4,5 point. Mange partier blev spillet hele vejen ud, men Henning formåede at holde energien weekenden ud. Flot! Cipriano Sande Caceres tog sig af gruppens andenplads.

 

Fra venstre: Henning Rasmussen og Cipriano Sande Caceres. Foto: Kristoffer Dyrgaard 

 

I Basis 9 fandt endnu en lokal spiller toppen af podiet, da Mikkel Bruun sejrede mod Peter Langer i gruppefinalen søndag eftermiddag.

 

Fra venstre: Mikkel Bruun og Peter Langer. Foto: Kristoffer Dyrgaard 

 

Basis 10, som grundet et par sene afbud fredag eftermiddag blev afviklet som 10-mands Monrad-gruppe, blev vundet på deling af trioen Per Rasmussen, Poul Guldbæk og Erik Zimmermann. Gruppens ratingpræmie blev delt mellem Pia Nielsen og Andy Boye.

 

Fra venstre: Erik Zimmermann, Pia Nielsen, Per Rasmussen og Poul Guldbæk. Foto: Kristoffer Dyrgaard

 

Frem Skakklub takker for den store opbakning til turneringen og den gode stemning weekenden ud. Vi satser meget på at kunne byde velkommen til Odensemesterskabet samme tid og sted næste år!

 

 

Link til partier fra turneringen: HER

 

Link til resultater fra turneringen: HER

 

Link til Frem Skakklub på Facebook: HER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kommende begivenheder

 

ccc2019

 politiken cup

Afsluttede begivenheder

 DM i Skak 2018

 Hurtig DM Senior

 Odense Mesterskabet 2017

 20banner

 Aarhus Festuge 2017

 horsens lang

ch summer2018

Øvrigt

danskskaksalg2

 chess house

dsus 50aar_banner

Dansk SkakDommerforening

 reklamebanner-dsu

 skoleskak

www.skak.dk    -    Dansk Skak Union    -    Copyright © 2012. All Rights Reserved

Network Media Hjemmeside fra
Network Media