cc slam_small

 Forside Skakbladet

SKAKBLADET

Dansk Skak Unions trykte medlemsblad.

4 numre årligt.

Redaktion|Abonnement

Annoncer|Indbydelser
Arkiv

 

Aktuelle
ratinglister

klik her

divisionsturneringen

Danbase partiarkiv

 

bent-larsen

Ungdomsskakken FB

Sikker sejr over Venezuela

Det danske landshold sluttede af med en flot sejr på 4-0 over Venezuela. GM Jakob Vang Glud har spillet et imponerende OL, og lavede den vel bedste OL-præstation i lange tider med en præstation på hele 2743. Det var den 12 bedste præstation på bræt 1 og overall nummer 29 i Batumi.  Der har også tidligere været meget flotte enkeltpræstationer: GM Curt Hansen med præstationsrating 2632 i 1988, GM Peter Heine Nielsens 2656 på 3. bræt i 1994 (gav bronzemedalje – seneste danske medalje ved et skak-OL), GM Lars Schandorffs 2651 i 2002 og endelig GM Sune Berg Hansens med 2650 i 2010.

 

Kåre Kristensen der er medlem af Eliteudvalget skrev inden afrejse om målsætningen i forbindelse med OL: "Den mest håndgribelige målsætning for holdet er uændret den, der blev meldt ud i forbindelse med udtagelsen af holdet, nemlig at holdet samlet vinder rating. Holdet lægger desuden stor vægt på, at alle går til alle partier med den indstilling, at modstanderne i alle matcher og partier skal få det svært - Danmark skal være et hårdt og kæmpende hold at møde!" Det første var et objektivt mål, og holdet var knap 2 point over forventet score, så bestemt et godkendt resultat i Batumi. 

 

Holdkaptajn Tavs Bjerre beretter om den flotte afslutning på OL: 

 

Danmark - Venezuela: 4 - 0 

1. GM Jakob Vang Glud (2514) - GM Eduardo Iturrizaga Bonelli (2636) 1 - 0

2. IM Simon Bekker Jensen (2482) - IM Oscar Enrique Zavarce Sayago (2346) 1 - 0

3. IM Bjørn Møller Ochsner (2462) - CM Fabian Ernesto Vivas Zamora (2363) 1 - 0

4. IM Jonas Buhl Bjerre (2423) - IM Wilson Guillermo Palencia Morales (2345) 1 - 0 

 

Fantastisk afslutning, endelig fik vi fuld valuta for de gode stillinger!


Allerede efter et par timer så det rigtig godt ud over hele linjen, både på brættet og på uret. Jakob gik som sædvanlig forrest og vandt som den første efter ca. 3½ time. Symmetrisk Engelsk, en masse manøvren som modstanderen åbenbart havde lidt svært ved, for omkring træk 30 var han helt nede på tillægstiden, og så gik det hurtigt galt.

 

 

GM Jakob Vang Glud - ratingpræstation på 2743. Foto: Poul Jacobsen


Tyve minutter efter første gevinst kom de to næste, Bjørns og Jonas’ modstandere gav op samtidig. Bjørn hvad hvid i 6. h3 i Najdorf og forstod det tilsyneladende noget bedre end modstanderen. Sorts dronning forvildede sig til a3 hvor den snart blev fanget og måtte ofres for springer + tårn, og så var resten en formssag.


Jonas havde sort i Veresov og fik hurtigt en rigtig god stilling. Han ofrede en kvalitet for to bønder, og snart var hvid chanceløs over for løberparret og fribønder i c- og d-linjen.


Simon spillede samme åbning som Bjørn – men med sort. Simon fik en behagelig stilling, og da modstanderen nøjagtig som Jakobs modstander omkring træk 30 var nede på tillægstiden, blev det meget svært. Simon kunne avancere med h- og siden e-bonden og vandt ubesværet.

 

Vi havde lidt en fornemmelse af at det var stolpe ud undervejs, og det kunne helt sikkert være gået endnu bedre hvis vi havde været lidt mere erfarne/lidt skarpere/lidt mere kyniske i nogle kritiske situationer. Men en turnering hvor vi slutter 8 pladser over startseedningen og samlet vinder rating, kan ikke være helt skidt. Jakob havde en fantastisk turnering med en præstationsrating på 2743!, mens Jonas trods gode stillinger havde det svært i starten. Men han kom godt igen, har haft en god tur og har lært en masse, det er det vigtigste. Og stemningen har været rigtig god hele vejen, med fælles forberedelser hver formiddag og masser af gensidig støtte og opbakning både før og efter partierne. 

 

GM Jakob Vang Glud tog endnu en 2600-skalp på bræt 1: 

 

 

 

 

Slutstillingen i OL: 

1. Kina, 18 matchpoint, korrektion 372,5 - 28,5 brætpoint
2. USA, 18 matchpoint, korrektion 360,5 - 29 brætpoint
3. Rusland, 18 matchpoint, korrektion 354,5 - 29 brætpoint
4. Polen, 17 matchpoint, korrektion 390 - 28 brætpoint
5. England, 17 matchpoint, korrektion 340 - 27,5 brætpoint
6. Indien, 16 matchpoint, korrektion 388 - 29 brætpoint
---
11. Sverige, 16 matchpoint, korrektion 333 - 29 brætpoint
29. Norge, 14 matchpoint, korrektion 316,5 - 28 brætpoint
44. Danmark, 13 matchpoint, korrektion 290 - 28,5 brætpoint

46. Finland, 13 matchpoint, korrektion 282 - 27,5 brætpoint

68. Island, 12 matchpoint, korrektion 246,5 - 22,5 brætpoint

103. Færøerne, 10 matchpoint, korrektion 200 - 23,5 brætpoint 

 

Link til resultater i Åben række: HER

 

Link til hjemmesiden for OL i Batumi: https://batumi2018.fide.com/en

 

OL i Batumi på Facebook: https://www.facebook.com/batumi2018/

 

Live på Chess24: HER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kommende begivenheder

 Hurtig DM Senior

 Odense Mesterskabet 2017

Afsluttede begivenheder

 DM i Skak 2018

 20banner

 Aarhus Festuge 2017

 politiken cup

 horsens lang

ch summer2018

Øvrigt

danskskaksalg2

 chess house

dsus 50aar_banner

Dansk SkakDommerforening

 reklamebanner-dsu

 skoleskak

www.skak.dk    -    Dansk Skak Union    -    Copyright © 2012. All Rights Reserved

Network Media Hjemmeside fra
Network Media