cc slam_small

 Forside Skakbladet

SKAKBLADET

Dansk Skak Unions trykte medlemsblad.

4 numre årligt.

Redaktion|Abonnement

Annoncer|Indbydelser
Arkiv

 

Aktuelle
ratinglister

klik her

divisionsturneringen

Danbase partiarkiv

 

bent-larsen

Ungdomsskakken FB

Tæt kamp mod Frankrig - men nederlag

Ellen Kakulidis der er med i Batumi som sekundant for kvindelandsholdet aflægger rapport om 2. runde mod det 6. seedede hold fra Frankrig. Undervejs så det også her meget lovende ud, men desværre blev det til et nederlag efter hård kamp.  

 

Danmark - Frankrig: 1 - 3
1. WFM Esmat Susanne Guindy (2157) - GM Marie Sebag (2480) 0 - 1
2. WFM Maria Vasova (2143) - WGM Pauline Guichard (2390) 0 - 1
3. WIM Oksana Kryger (2137) - IM Sophie Milliet (2389) 0 - 1
4. Ellen Fredericia Nilssen (2101) - WIM Cecile Haussernot (2237) 1 - 0 

 

Allerede da rundelægningen tikkede ind på hjemmesiden sitrede det lidt i kroppen på det danske kvindelandshold. Mest af træthed, da rundelægningen kom 1.5 time senere end forventet, men også af spænding, da Frankrig stod på menuen. Der blev hurtigt tændt op for computerne og der blev bestilt forberedelser til morgendagen. Oplægget var som altid, vi skal vinde matchen, forsinkelse eller ej.

 

Arrangørerne har lidt problem med tidsfrister, men det er holdet efterhånden vant til, da Peter sjældent har formået at stå klar ved sine egne tidsfrister, om det så gælder holdmøder eller bussen til rundestart. Man kan diskutere om straffen for forsinkelse skal ændres, da ”en nat på Peters værelse” tydeligvis ikke skræmmer Peter selv. Afsted kom de da, og at se Peter vælte ned af trapperne, tog måske det meste af nerverne.

 

”Er det ikke sjovt at jeg skal spille fransk mod en fra Frankrig” – Ellen Fredericia Nilssen
Jo Ellen, men det er ekstra sjovt, når du banker en fra Frankrig med åbningen fransk! Og bank, det kan man roligt kalde det. Jeg sad med Louise i hånden det meste af partiet, og forsikrede hende om at, ”jo det kan altså godt passe, at Ellen spiller så godt”. Et virkeligt nydeligt parti, som klart kan anbefales til morgenkaffen.


Men Ellen var ikke den eneste som fik os til at sidde på kanten af stolen. Faktisk blev der spillet gode partier henover hele holdet. Esmat havde fået en mundfuld af en opgave, med hvid mod Marie Sebag (2480), men forberedelsen gik ind, og det så tidligt ud som at Marie var presset på tid og stilling. Desværre skal der meget til for at lægge en stormester ned, og langsomt vendte presset til at ligge på Esmats skuldre. Det var mere end hun kunne bære og måtte til sidst ned.
Maria Vasova spillede også et interessant kampparti, med mange svære beslutninger og spil for begge sider. Desværre ente også hendes parti med et tab.

 

Oksana imponerede med det ene udfordrende træk efter det andet, og det var kun et hårstrå som holdt sammen på modstanderens stilling. Oksana viste sig også som en rigtig holdspiller, da hun ofrede en officer i et sidste forsøg på at vinde kampen og derved sikre en uafgjort i matchen. Desværre måtte hun ned, men holdspil skal hædres.

 

I en kort stund stod vi næsten bedst på alle brætter, og os på hotellet sad og fantaserede om en 2.5-1.5 sejr mod Frankrig. Desværre blev det denne gang stolpe ud, men det må man bare tage med sig til dagen efter, og lade gå ud over de næste modstandere.


Den gode stemning er bevaret, og der er stærk enighed om set up for morgendagens match, ”vi skal vinde”.

 

 

Kvindelandstræner Peter Thorsbro og kvindelandsholdet inden starten på 2. runde mod Frankrig. Foto: Poul Jacobsen 

 

Ellen var den eneste danske spiller der vandt et parti i anden runde. Det var et yderst velspillet dynamisk parti, hvor Ellens strategiske forståelse var meget bedre end hendes modstanders. Hvid forsøgte forgæves at starte et angreb allerede før Ellen havde rokeret, men dette gav tydeligt bagslag, da hvids egen konge ente i skudzonen efter 17..g5! Hun vandt partiet i stor stil, da de fine strategiske momenter, som hæmmede de hvide brikkers mobilitet, lagde op til en skarp taktisk triumf. Flot spillet af den 17-årige fra ØBRO Skakforening der nu har 2/2:

 

 

Ellen Fredericia Nilssen fik en flot sejr i anden runde. Foto: Poul Jacobsen

   

 

Rusland røg i øvrigt ind i et sensationelt nederlag, da det topseedede hold tabte til Uzbekistan med 2½-1½. Lige meget hjalp det, at holdet i gennemsnit havde 275 elopoint mere på hvert enkelt bræt.

 

Onsdag møder kvindelandsholdet Albanien. Et hold man skal passe lidt på, da vi tabte til dem med 3-1 ved sidste OL i Baku i 2016. Deres hold ser således ud: 

1. WCM Eglantina Shabanaj (1953)
2. WFM Alda Shabanaj (1853)
3. WCM Rozana Gjergji (1924)
4. WCM Bruna Tuzi (1813)
5. Suzana Kerciku (1573)

 

Link til resultater i Kvinderækken: HER

 

Link til hjemmesiden for OL i Batumi: https://batumi2018.fide.com/en

 

OL i Batumi på Facebook: https://www.facebook.com/batumi2018/

 

Kvindelandsholdet på Facebook: HER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kommende begivenheder

 Hurtig DM Senior

 Odense Mesterskabet 2017

Afsluttede begivenheder

 DM i Skak 2018

 20banner

 Aarhus Festuge 2017

 politiken cup

 horsens lang

ch summer2018

Øvrigt

danskskaksalg2

 chess house

dsus 50aar_banner

Dansk SkakDommerforening

 reklamebanner-dsu

 skoleskak

www.skak.dk    -    Dansk Skak Union    -    Copyright © 2012. All Rights Reserved

Network Media Hjemmeside fra
Network Media