Forside Skakbladet

SKAKBLADET

Dansk Skak Unions trykte medlemsblad.

4 numre årligt.

Redaktion|Abonnement

Annoncer|Indbydelser
Arkiv

 

Aktuelle
ratinglister

klik her

divisionsturneringen

Danbase partiarkiv

 

bent-larsen

Ungdomsskakken FB

Allan Stig alene i spidsen af CCC 2017

Efter de første fem runder af Copenhagen Chess Challenge 2017 er stormester Allan Stig Rasmussen alene i spidsen med maksimumpoint 5 af 5. I femte runde fik Allan Stig revanche for nederlaget mod GM Mads Andersen ved DM i Rebild. Allan Stig havde de hvide brikker, og ifølge computeren var partiet meget lige langt hen af vejen. Den afgørende fejl var 56. -, b5, selvom Allan Stig her havde en klar fordel også efter sorts bedste træk 56. -, c5. Se partiet længere nede i artiklen.

 

rasmusse andersen
Stormestermøde: Allan Stig Rasmussen mod Mads Andersen. Foto: Thomas Vestergård

IM Bjørn Møller Ochsner vandt et spændende parti over den unge tysker Jakob Pfreundt, hvis konge kom på en længere vandring fra g8 til a1. Begge fik nye dronninger, men slutspillet herfra blev sikkert kørt i hus. Jakob Pfreundt har ellers gode erfaringer med at spille i Danmark. Han vandt IM-turneringen i Chess House i februar ½ point foran Jesper Thybo. Begge scorede en IM-norm ved den lejlighed.

 

ochsner jakob
IM Bjørn Møller Ochsner - Jakob Pfreundt. Foto: Thomas Vestergård


IM Bjørn Møller Ochsner ligger nu udelt nummer to og skal med hvid møde sin tidligere holdkammerat fra Jetsmark, GM Allan Stig Rasmussen, i 6. runde.

 

Der bliver også et andet dansk topopgør i 6. runde. IM Martin Percivaldi har sort mod danmarksmester GM Mads Andersen. De deler 3. pladsen med GM Boris Chatalbashev, FM Fabian Englert og FM Nikola Nikolovski.

 

percivaldi
IM Martin Percivaldi skal lørdag møde danmarksmesteren. Foto: Thomas Vestergård

 

Percivaldi jagter sin anden GM-norm, den første kom ved NM i Finland i oktober sidste år.

 

Inden starten på 5. runde fik jeg lejlighed til at tale med de to hovedarrangører af turneringen, Lars-Henrik Bech Hansen og Sigfred Haubro. De fortalte, at den nye regel om, at man først må tilbyde remis, når begge spillere har udført 30 træk, har været en succes.

 

”På de øverste 15 brætter, var 13 stadig i gang efter 3 timers spil i runde tre. Det giver god kampgejst og underholdning.” fortalte Sigfred Haubro.

 

På spørgsmålet om det var dårlig timing, at Sigeman-turneringen og CCC lå samtidig, sagde Lars-Henrik Bech Hansen: ”Personligt ville jeg gerne have været et par gange til Malmö og se på, men de to turneringer er ikke konkurrenter. Vi ville selvfølgelig gerne have haft en eller to af deltagerne i Sigeman-turneringen med her i CCC, men for skaktilskuerne hjemme ved computeren, er det bare endnu et godt skaktilbud.”


Sigeman-turneringen holdt pause i 2015 og i 2016, så det var nærliggende at spørge, om arrangørerne bag CCC også kunne trænge til en pause. ”Vi er selvfølgelig trætte efter turneringen, det er et hårdt program og flere af arrangørerne skal også passe et civilt arbejde de første par dage, men nu har vi holdt turneringen i 14 år i træk, så vi bliver ved.” svarede Sigfred Haubro.

 

Partiet GM Allan Stig Rasmussen - GM Mads Andersen:

 


Resterende program:
6. runde lørdag den 13. maj kl. 10.00-15.00
7. runde lørdag den 13. maj kl. 15.30-20.00
8. runde søndag den 14. maj kl. 10.00-15.00
9. runde søndag den 14. maj kl. 15.30-20.30


Direkte link til live-dækningen: http://liveskak.dk/2017/ccc/

 

Hjemmeside: www.copenhagenchesschallenge.dk

Kommende begivenheder
Afsluttede begivenheder

 dm logo_2017_skak_dk

 Odense Mesterskabet 2017

 Hurtigskak DM 2017 Seniorer

 DM I Hurtigskak

 Aarhus Festuge 2017

 politiken cup

Øvrigt

danskskaksalg2

 chess house

dsus 50aar_banner

Dansk SkakDommerforening

 reklamebanner-dsu

 skoleskak

www.skak.dk    -    Dansk Skak Union    -    Copyright © 2012. All Rights Reserved

Network Media Hjemmeside fra
Network Media