Forside Skakbladet

SKAKBLADET

Dansk Skak Unions trykte medlemsblad.

4 numre årligt.

Redaktion|Abonnement

Annoncer|Indbydelser
Arkiv

 

divisionsturneringen

Danbase partiarkiv

 

bent-larsen

Ungdomsskakken FB

Artikler

Lars-Henrik Bech Hansen er død

Æresmedlem af Dansk Skak Union, Lars-Henrik Bech Hansen, er tirsdag morgen afgået ved døden, kun 61 år gammel.

 

Lars-Henrik Bech Hansen voksede op i Greve og blev tidligt involveret i bestyrelsesarbejdet. Han blev hurtig formand for den lokale klub og har siden været dybt engageret i det organisatoriske arbejde.

 

Lars-Henrik Bech Hansen var formand for DSU i seks år fra 2009-15 og sad tidligere i hovedbestyrelsen som formand for 1. hovedkreds. Derudover har han haft en lang række funktioner som bl.a. dommer både i Danmark og internationalt.

 

lhbh 2011

Lars-Henrik Bech Hansen ved delegeretmødet i 2011. Foto: Thomas Vestergård

En af de største indsatser som Lars-Henrik Bech Hansen har ydet, var at udvikle og fastholde den succes, som Politiken Cup - fra sommeren 2016 XtraCon Chess Open - har været gennem mange år. Hans sidste opslag på Facebook var netop om Danmarks største turnering, der i går rundede 300 deltagere.

 

Lars-Henrik Bech Hansen blev i 2016 udnævnt til æresmedlem af DSU. En af begrundelserne dengang var hans store arbejde for at indføre og forbedre IT-systemer, der gør dagligdagen nemmere for alle arrangører og spillere.

 

Som skakspiller var han af den hårdtslående angrebsivrige type. Elo-tallet var på toppen over 2100.

 

Vore tanker går til hustruen Dorte og datteren Christine, der alt for tidligt har mistet en ægtemand og far.

 

Æret være Lars-Henrik Bech Hansens minde.

 

 

Poul Jacobsen




Kort nyt uge 25

Boris Chabaltashev er eneste danske deltager i Nordic Chess Championship 2019, der spilles på Quality Sarpsborg Hotel i Norge. De norske stormestre GM Jon Ludvig Hammer og GM Frode Olav Olsen Urkedal fører turneringen med 4½ af 5. Boris Chabaltashev har 3½ point på en delt 8. plads og skal i 6. runde mandag aften møde den islandske stormester GM Helgi Ass Gretarsson.


Link til turneringens hjemmeside: http://sjakkinorge.no/ncc-2019/

 

----

 

FM Lars og Christine Meyer var med i National Open i Las Vegas, USA. De to danske spillere endte på henholdsvis 2/6 og 3/6. Link til turneringens hjemmeside: HER

 

----

 

Teplice Open i den nordlige del af Tjekkiet sluttede søndag. Turneringen blev vundet af russeren Evgeny E. Vorobiov med 7½ point. Han var ½ point foran et forfølgerfelt på 7 spillere. De danske spillere havde generelt en hård turnering i det samlede felt på 226 deltagere: 

 

75. Peter Thorsbro, 5 point

95. IM Jacob Sylvan, 4½ point

127. Tommy B. Schmidt, 4 point 

143. Arne Christiansen, 4 point 

181. Jan Elkjær Montgomery, 3 point

185. Aage Dalstrup Olsen, 3 point

204. Christian Altenburg Eriksson, 2½ point

 

 

En del af de danske deltagere på spillestedet. Fra venstre: Jan Elkjær Montgomery, Christian Altenburg Eriksson, Peter Thorsbro, Tommy B. Schmidt og IM Jacob Sylvan. Foto: Privatfoto

 

Link til resultater fra turneringen: HER

 

Turneringens hjemmeside: http://www.tepliceopen.cz/

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

EM holdet til Batumi udtaget

GM Sune Berg Hansen tiltrådte som landstræner for Dansk Skak Union den 1. maj, og nedenfor kan du se, hvilke spillere der skal repræsentere Danmark ved hold-EM i Batumi senere på året. Udover udtagelsen giver Sune et godt indblik i de tanker han har gjort sig omkring landsholdet:

 

Landstræneren informerer

Jeg har brugt de sidste halvanden måned på at finde ud af hvad status er i dansk eliteskak. På trods af at Danmark ikke er det bedste sted at satse på skak (højt omkostningsniveau og få stærke turneringer) ser det meget lovende ud! Den første officielle opgave har været at udtage EM-holdet.

 

EM-holdet er udtaget!

En af de første opgaver som landstræner var at få sat et hold til EM i Batumi, som starter i slutningen af oktober. Det synes jeg er lykkedes tilfredsstillende med følgende spillere:

Mads Andersen, Undertegnede (spillende holdleder), Jesper Thybo, Jonas Bjerre og Lars Schandorff.

 

 

Mads Andersen gør comeback på det danske landshold. Her i analyser med landstræner Sune Berg Hansen efter et parti i Skakligaen 2018-2019. Foto: Thomas Vestergård

 

En fin kombination af unge spillere i fremgang og rutinerede kræfter. Der var tre spillere som blev spurgt, men ikke kunne af diverse grunde (ikke fordi de ikke ville): Allan Stig Rasmussen, Jakob Vang Glud og Bjørn Møller Ochsner. Jeg er overbevist om, at de er klar næste gang. Omkring den sidstnævnte, Lars Schandorff, skal det med, at han på nuværende tidspunkt ikke opfylder aktivitetskravet, men det har han lovet at gøre inden turneringsstart.

 

Lige en note omkring, hvem der er blevet spurgt: Spillere der har meddelt de ikke er til rådighed, spillere der har skiftet forbund eller ikke er medlem af DSU og spillere der ikke taler dansk. Er alle sammen ikke blevet spurgt.

 

Det sidstnævnte er en smule kontroversielt, og vil måske være svært at opretholde, hvis en ikke dansktalende 2700-spiller pludselig vil stille op for Danmark. Baggrunden er 1) Det er et dansk hold, og kommunikation bør derfor foregå på dansk 2) Man kommunikerer mest præcist på ens modersmål, og det koster ’båndbredde’ at skulle tale et andet sprog hele tiden under hårde holdturneringer 3) Jeg håber der vil komme massiv opbakning til det danske hold og også gerne masser af pressedækning, og der er det alt andet lige lettere at sælge, hvis spillerne er danske og giver interview på dansk.

 

Målet med landsholdet er groft sagt, at de gamle spillere (f.eks. mig) skal få svært ved at komme på! Vi har lige nu så spændende talenter, at en målsætning om et gennemsnit på 2600 indenfor 3-4 år ikke er urealistisk, så det går vi efter! Noget andet er at der vil komme mere ’behind the scenes’ fra landsholdet, så unionens medlemmer kan følge med i, hvad sådan nogle landsholdsspillere går og laver og tænker på.

 

Topskakken har brug for hjælp

Det er jo særdeles spændende og glædeligt at vi råder over en meget talentfuld generation. Der er mange titler på vej i den generation, men den har brug for din hjælp! En af de ting som udvikler er hård modstand. Det er bare ikke nemt at få, og desværre er der meget få stærke lukkede turneringer i Danmark. Så hvis I som klub overvejer at lave en international turnering, så tænk gerne på den unge generation, for de har brug for at møde stærk modstand (læs: gode stormestre). Tidligere blev der arrangeret en del stærke lukkede turneringer, og det er altså lige det, spillere som Mads Andersen, Jonas Bjerre, Jesper Thybo, Bjørn Møller Ochsner, Filip Boe Olsen og Martin Percivaldi står og mangler, hvis de skal blive rigtig rigtig gode. De lidt ældre spillere har i øvrigt også rigtig godt af det…

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kommende begivenheder

 20banner

 politiken cup

Afsluttede begivenheder

 DM i Skak 2019

 Fredericia Chess 2019

ccc2019

 DanPumps 2018

 horsens lang

 Hurtig DM Senior

 

Øvrigt

 chess house

dsus 50aar_banner

Dansk SkakDommerforening

 reklamebanner-dsu

 skoleskak

www.skak.dk    -    Dansk Skak Union    -    Copyright © 2012. All Rights Reserved

Network Media Hjemmeside fra
Network Media